Den sidste ledvogter i Søften
Et kort udsnit af artikel fra Hjemmet 1975
Ledvogteren i Søften Ejner Christensen, 66 år, er Danmarks ældste og sidste ledvogter.
Siden 1949 har han arbejdet ved leddet i Søften. Men nu truer automatikken med at overtage hans job, og så bliver han måske tvunget til at gå på førtidspension. DSB vil gerne nedlægge alle ledvogterhusene, men det vil Hinnerup kommune ikke være med til. Der skal findes en broløsning, men det trækker ud. Og derfor arbejder Ejner Christensen endnu ved leddet i Søften.
Da Ejner tiltrådte sin stilling, var der ikke så meget at lave. Men det var hyggeligt, for der var tid til at få en sludder med dem, der passerede baneoverskæringen i hestevogn eller bil.
I dag vil man nok betegne arbejdet som monotont, men Ejner hygger sig med det. Han melder sig på linjetelefonen mellem stationerne i Brabrand og Hinnerup hver morgen kl.6.35, og går så tilbage til funktionærboligen 20 meter fra ledvogterhuset klokken 14.00.
Arbejdet er meget ansvarsfuldt. Ejner tjener 55.000 kr. om året. Han har 4 ugers ferie, og fri hver anden lørdag/søndag.
Ejner får besked om togenes passage via linjetelefonen og linjetelegrafen. Desuden har han fartplanen. 3 minutter før hvert tog kommer, sænkes bommerne med et håndsving. Parallelsystemet sørger for, at han også sænker bommerne ved den næste overskæring ca. en halv km. længere henne. Det er sket, at kablet er sprunget, og så skal leddet betjenes på stedet. Jeg kan ikke selv nå at komme der ned, og så skal jeg have fat i en nabo, så han kan komme ud og holde bilerne tilbage, fortæller han.
Måske er ledvogterhuset malerisk, men interiøret er til gengæld noget fra jernbanens barndom. En hård træbænk, en gammel kakkelovn, bord og stol samt et opråb fra statsbanerne om at ”mande sig op til ansvaret”!
Men jeg får læst en masse. Hvis jeg bare skulle sidde og stirre lige ud i luften, ville det ikke være til at holde ud, fortæller Ejner. Men der kommer også mange tanker om fremtiden. Om han og Marie får lov til at købe funktionærboligen, og om han må blive tiden ud.
DSB har dog vedtaget, at ledvogterhusenes dage er talte. Så nu afventer Ejner sin skæbne.
Osvald Helmut har udødeliggjort erhvervet med stroferne: ”Og hvem vogter leddet hos ledvogterens datter mens at ledvogteren går og vogter led. Det er der ingen, der ved”….
Til gengæld ved ledvogteren Ejner, at linjetelefonen snart har kimet for sidste gang.
Inspireret af artiklen Danmarks sidste ledvogter i Hjemmet august 1975..
Forfatter Dorthe Kastbjerg og Peter Horn. Hele artiklen kan læses på Hinnerup Egnsarkiv.
Billedet tilhører Hinnerup Egnsarkiv og viser Søften ledvogterhus nr.86, overkørsel 285 med meldeklokke.
Her modtages linjeringninger fra stationerne.